Vi bør have en Grøn Grundlov !

Når den afgående Regerings lovprogram for 2021-2022 udtalte: “Vi ønsker at styrke den grønne omstilling i Danmark – og inspirere resten af verden til at følge med.” , må den naturlige konsekvens for de nuværende forhandlinger om det kommende grundlag for den kommende regering indebære, at vi får en “Grøn Grundlov” tilføjet.
Det er jo lidt tankevækkende, at vi skal “inspirere resten af verden til at følge med“, men må konstatere, at en del lande er længere fremme på dette område. Måske skulle vi lade os inspirere af dem.

Eksempler:

Kongeriget Norges Grundlov, af 19 juni 1992 nr. 463

§ 110 b. Enhver har Ret til et Miljø som sikrer Sundhed og til en Natur hvis Produktionsevne og Mangfoldighed bevares. Naturens Ressourcer skal disponeres ud fra en langsigtet og alsidig Betragtning, der varetager denne Ret ogsaa for Efterslægten.

For at varetage deres Ret i Henhold til foregaaende Led, er Borgere berettigede til Kundskab om Naturmiljøets Tilstand og om Virkningerne af planlagte og iværksatte Indgreb i Naturen.

Republikken Ecuadors forfatning

Vi kvinder og mænd, det suveræne folk i Ecuador
– ANERKENDER vores ældgamle rødder, udført af kvinder og mænd fra forskellige
folk.
– FEJRER naturen, Pacha Mama (Moder Jord), som vi er en del af som er afgørende for vores eksistens.
– VEDKENDER os Guds navn og anerkender vores forskellige former for religion og
åndelighed.
– OPFORDRER til visdommen i alle de kulturer, der beriger os som et samfund,
som arbejder til social befrielse, kæmper mod alle former for dominans og
kolonialisme og med en dyb forpligtelse over for nutiden og fremtiden.
Beslutter os hermed til at bygge
En ny form for offentlig sameksistens, i mangfoldighed og i harmoni med naturen, at opnå den gode måde at leve på, ”sumak kawsay”; Et samfund, der respekterer individernes og samfundets værdighed i alle dens dimensioner
Et demokratisk land, forpligtet til Latinamerikansk integration – drømmen om Simon
Bolivar og Eloy Alfaro-fred og solidaritet med alle jordens folk;
Og udøvende vores suveræne beføjelser i Ciudad Alfaro, Montecristi, provinsen
Manabi, vi giver os selv nutiden:
Republikken Ecuadors forfatning

(kilde: https://www.constituteproject.org/constitution/Ecuador_2008.pdf)

Bhutans Grundlov.
Artikel 5 – Miljø

  1. Enhver bhutaner er en administrator af Rigets naturlige ressourcer og miljø til fordel for nutiden og fremtidige generationer, og det er den grundlæggende pligt for enhver borger at bidrage til beskyttelsen af det naturlige miljø, bevarelse af den rige biodiversitet i Bhutan og forebyggelse af alle former for økologisk nedbrydning inklusive støj, visuel og fysisk forurening gennem vedtagelse og støtte til miljøvenlig praksis og politikker.

Det må derfor være vigtigt at vi, som oplyste, ansvarsbevidste og selvstændigt tænkende samfundsborgere, stiller krav om, at få en “Grøn Grundlov” i den kommende folketingsperiode.

Det folkelige selvstyre – Demokratiet ?

I den senere tid har jeg blandt flere hørt udtrykt og oplevet bekymring for demokratiet, her fremhæves eksempelvis økonomisk ulighed, tech-giganternes magt og indflydelse, debatformen på sociale platforme, og på det sidste risiko for fremmed indblanding i vor demokratiske institutioner og frygt for udviklingen i den globale politik.

Hvis vi ikke skal henfalde til resignation, apati og sløseri med hvad vi bruger vor tid udenfor arbejdet til, eller seniorlivet – bør vi måske lige opdateres på hvad forudsætningen er for at have et demokrati.

Fandt nedenstående i bogen “Mennesket i Centrum – Bidrag til en aktiv kulturpolitik” fra 1953 udgivet af Fremad, hvor hans Hedtoft udtrykker flg.:

“Det folkelige selvstyres inderste idé er, at selvstændige personer i frit samvirke – alle for een og een for alle – bærer ansvaret for helheden. Udfaldet af et sådant samvirke beror da i sidste instans på den enkelte selv. Den enkelte samfundsborgere indsigt, duelighed og vilje til at ofre egennytte for almenvellet er afgørende….
Folkestyre og folkeoplysning kan ikke skildes ad, de er to sider af samme sag. Et sandt folkestyre kan ikke varigt bestå, hvis det ikke fundamenteres på et grundlag af oplyste, ansvarsbevidste og selvstændigt tænkende samfundsborgere.”

På trods af 69 år på bagen, er det stadig en erkendelse vi kan have gavn af. Dog mener jeg, at vi bør begynde revurdere og stille krav til de oplysninger og informationer vi bliver præsenteret for. Ofte er de præget af sensationer og vilkårlighed. Vi mangler i høj grad kontinuitet, alsidighed og nuancer i nyhedsstrømmene – MEN det er os selv, der skal kræve det, hvis vi ønsker at være oplyste, ansvarsbevidste og selvstændigt tænkende samfundsborgere.