Hvad forstår vi ved ordet Biodiversitet ?

Ordet “Biodiversitet” er blevet et modeord, der bruges i flæng. Det er vigtigt at fastholde dets danske betydning “Biologisk Mangfoldighed”. Det betyder altså afveksling og forskelligartethed.

FN har følgende definition:

“Mangfoldigheden af levende organismer i alle miljøer, både på land og i vand, samt de økologiske samspil, som organismerne indgår i.”

Det er præcis disse begreber vi skal arbejde hen imod, i vor omgivende natur.
Når talen om Biodiversitetskrisen kommer frem, er det vigtigt, at vi hver især forstår, at vi selv er en del af problemet, men også at vi selv er en del afløsningen.

Hver enkelt person skal på egen hånd, praktisk udføre ændringer og justeringer i adfærd og handlinger i egen hverdag, og i forhold til omgivende natur, samt tilegne sig viden, forståelse og indsigt i udfordringer og handlemuligheder.

Vi skal skabe og indgå i fællesskaber omkring den indsats. Gennem det personlige engagement, praktiske aktiviteter og samværet i fællesskaber med samme formål, skabes samhørighed, ejerskab og forandringsvilje.

Viden om hvordan samspil med skovmyrer og æbleproducenter kan skabe fornyelse.

Ved Internationalt Center for Forskning i Økologisk Jordbrug og Fødevaresystemer (ICROFS), har Joachim Offenberg ved Institut for Bioscience, Aarhus Universitet forsket i projektet MothStop, som havde et mål om at finde nye økologiske metoder til bekæmpelse af skadevoldere for at øge og stabilisere økologernes udbytter.

Projektet er nu afsluttet, men det er viden som vi stadig kan have god gavn af.

Formålet med projektet
I økologisk æbleavl er frostmålere og skurv skadevoldere, der er svære at bekæmpe med nuværende metoder. Frostmålerlarverne klækker tidligt om foråret og begynder at gnave af æbletræernes nye løv og blomster. På dette tidspunkt er larvernes fjender i æbleplantagen stadig i vinterdvale, hvorfor larverne uforstyrret kan gnave løs.

Skovmyrer er kendte som effektive skadedyrsbekæmpere, og spiser med glæde larver. De er også tidligt aktive, men lever normalt i skoven. I MothStop er skovmyrer blevet flyttet ind i en æbleplantage. Projektet forventede, at myrerne etablerede sig og åd af larverne, så udbyttet af æbler kunne øges.

Myrer lever i tætte samfund, hvor sygdomssmitte er en fare, og derfor er de i stand til at producere antibiotika, som kan bekæmpe svampesygdomme. Hvis myrerne afsætter antibiotiske stoffer på æbletræerne, forventes det at give en reduktion i udbredelsen af sygdomme, herunder den frygtede sygdom skurv. Dermed vil myrerne også kunne bidrage til at øge de økologiske æblers kvalitet.

Man ved også, at vævermyrer afsætter deres gødning på træernes løv, og at den kan optages gennem bladene og forbedre myretræers næringsstatus. Er det samme tilfældet for skovmyrer, vil brugen af myrer potentielt kunne reducere gødningsbehovet i den økologiske æbleproduktion.
Projektperiode: 1-1-2016 til 31-12-2017

En DIY idé – Lav et Insekt Pallehotel til haven med krydderurter.

Som en del af “UGE 17” – Bibliotekernes Verdensmålsuge – der er en lands- dækkende temauge omkring FN’s 17 verdensmål, som tager afsæt i en national og fælles bibliotekskampagne med fokus på folkelig forankring, borgerinddragelse og oplysning om FN’s verdensmål for bæredygtig udvikling. Hør evt. mere om projektet I Tænketanken Fremtidens Bibliotekers Podcast serie:
https://open.spotify.com/show/5Q489xrddemebiVc5mQbtG?si=f016919a8ba14f43
Havde vi i arbejdsgruppen i Viborg besluttet at lave en ” Grøn Dag”med foredrag og udstillinger om Biodiversitet og Bæredygtighed i Viborgområdet.

Som udstiller havde jeg prøvet at lave et “Insekt Pallehotel”, som dels kunne give bolig til insekter og pindsvin, men også levere krydderurter til vort eget forbrug til madlavning.

Den nederste del består af en alm. palle, hvor pindsvin kan finde læ og tryghed, ovenover i to pallerammers højde, har jeg fyldt forskellige kogler, fyrgrene, gamle grene og bark, mos og mørnede træstykker i et samlet lag, hvor insekter og andre smådyr kan finde bolig. Øverst har jeg i den sidste palleramme lavet et bed med forskellige krydderurter ex. Timian, Oregano, Lavendler, Rosmarin m.fl. herved opnår jeg dels en styrkelse af livsbetingelserne for vore trængte insekter, dels et bed hvor vi løbende kan hente krydderurter til eget forbrug, men også nektar til insekter.

Én af gæsterne på “Grøn Dag” opfordrede mig til at bruge Timmian som bunddække til roser, det skulle være rigtigt godt – ogf hermed er idéen viderebragt.

Gødning til planter og urter i have og stuer er vigtig. (Brændnældegødning)

Når man henvender sig i detailhandlen for at købe 1 L flydene gødning, bliver man præsenteret for mange forskellige navne eksempelvis “Naturnæring”, “Go Green”
“Drivhus-, Blomster, – Plantegødning” og fælles for alle produkter er en pris fra ca 70,-kr til 120 -,kr
Vi er ofte uvidende om hvordan disse gødningsprodukter bliver produceret. Eksempelvis har det vist sig, at der i nogle gødninger er fundet giftstoffet Clopyralid – læs “Haveselskabets” artikel om dette: “Haveselskabet kræver grænseværdi i flydende gødning“

Heldigvis er der et andet rigtigt godt og bæredygtigt alternativ, som er ganske gratis og nemt at lave – “Brændnældegødning”

En cirkulær tilgang til have betyder, at vi forsøger at genbruge så meget som muligt i naturens kredsløb. Hvis vi har brændenælder, behøver vi ikke blot betragte det som ukrudt – planten er rig på kvælstof og dermed en meget fin gødning til andre planter.

Fremstilling af Brændnældegødning.

Når brændenælderne skal bruges til gødning, skal de plukkes, inden de danner frø. I foråret og den tidlige sommer indeholder brændenælderne mest kvælstof og er lettere at plukke, desuden undgår man, at frøene bliver blandet i gødningen og derved kan begynde at spire hos de planter, der er blevet gødet.

Brændenælderne plukkes og klippes i små stykker og hældes i en spand eller beholder med låg, men det må ikke slutte helt tæt. Der skal røres dagligt i blandingen, som kommer til at lugte fælt, og det er fint at bruge regnvand til projektet.
Blandingen begynder nu at gære, og afhængig af temperaturen vil det tage ca.10-14 dage før gødningsvandet er klar.
Når den er færdiggæret sies planteresterne fra væsken og hældes på komposten eller lignende og gødningsvandet kan hældes på mindre beholdere.

Husk at sikre beholderen, så der ikke kan falde nogle smådyr eller fugle ned i den.
Blandingsforhold 1 kg brændenælder til 10 L vand.