Fjordbryg

Om Fjordbryg

I november 2016 var vi 5 personer, der startede Bryglauget Hjarbæk Fjord, som nu har skiftet navn til Taarup Fjordbryg.
Formålet:
At vi som nybegyndere skulle tilegne os viden om ølbrygning, ølkultur og historie og have gode smags oplevelser og naturligvis have det hyggeligt.
De følgende 2 1/2 år fulgte vi fuldt ud vort formål, men blev efterfølgende minimeret grundet sygdom og nogle tabte lidenskaben for godt brygning af god øl til fordel for vin og vinsmagning
Niels og Erling viderefører nu øl- og bryginteressen i vor lille bryglaug “Taarup Fjordbryg” med stor fornøjelse og god support af vore 2 hustruer samt et par gode venner.
Vi vil på denne website invitere dig til at følge vore fornøjelige sysler og interesser.
Vort formål er det samme, dog udvidet med afledte emner opstået under vore bryggerier. Vi vil have fælles kultur- og naturoplevelser samt samarbejde med andre bryggere m.v.

Oprindelsen til ordet “Øl” – (Øls -Etymologi)

Videnskab.dk har spurgt sproghistoriker Adam Hyllested, der er ansat som ekstern lektor i indoeuropæisk på Institut for Nordiske Studier og Sprogvidenskab på Københavns Universitet, hvor ordet ØL stammer fra. Nedenfor kan du læse forklaringen (Link til Videnskab.dk´s originale artikel)

»Ordet øl eksisterede allerede i oldtiden i engelsk og tysk. Det så blot anderledes ud, og har i dag udviklet sig til ordet ale (engelsk), hvor det er en betegnelse for en speciel type øl,« siger Adam Hyllested.
Samtidig havde vi også i Norden et andet ord for øl nemlig bjõr– et ord, som også eksisterer på islandsk i dag. På oldnordisk hed det bjõrr. Det tyske ord Bier og det engelske beer er slægtninge til bjõrr.
Alo, ǫl og ealu i oldtiden og den tidlige middelalder (ca. 450-1350 e.Kr.)
På oldnordisk hed øl i vikingetiden ǫl (ǫ skal udtales som en mellemting mellem å og ø).

Samtidig blev det på oldengelsk kaldt ealu, hvilket er blevet til ordet ale. Og på oldsaksisk hed øl alo. Oldsaksisk var sproget i Nordtyskland i vikingetiden og den tidlige middelalder.

Øl’s oldnordiske, oldengelske og oldsaksiske har videnskaben sporet tilbage til det såkaldte fælles germanske sprog omkring år 0. Dette sprog er forfaderen til alle germanske sprog herunder dansk, svensk, norsk og tysk. Der findes ikke historiske tekster skrevet i dette urgermanske sprog, men forskerne har rekonstrueret dets form.

Aluþ i det fælles germanske sprog ca. 500 f.Kr. til 200 e.Kr.

Øl hed i det gamle fællesgermanske sprog aluþ (hvor þ står for lyden th- som i engelsk think). På oldnordisk blev aluþ til ǫl og senere øl, fordi a’et i alu- blev påvirket af u’et. Det blev til den såkaldte u-omlyd, som i sidste ende er blevet til det ø, vi har i dag.

Fra det fælles germanske sprog lånte finnerne tidligt aluþ og omformede det til olut.

I tidlige og sene udgaver af de indoeuropæiske sprog har sprogforskerne også fundet ord, som må være forfædre eller beslægtede til ordene øl og ale.

Øl kan spores endnu længere tilbage til den ældste stamme i den europæiske sprogfamilie – nemlig det urindoeuropæiske sprog, som forskerne regner med, at europæerne talte mellem 4000-3000 år f.Kr.

Alu- i det indoeuropæiske ursprog ca. 4000-3000 f.Kr.

Adam Hyllested nævner fire eksempler på ord, der er beslægtet med det germanske ord aluþ.

Litauisk: alùs
Lettisk: alus
Ældre russisk: ol
Ossetisk (et iransk sprog i Kaukasus): æluton

Øl er også i familie med det latinske ord alumen, som betegner et bitterstof eller et metalsalt.

»Den fælles stamme er altså alu-,« siger Adam Hyllested, og fortæller, at forskerne diskuterer, hvorfor alu var stammen til ordene for øl.

Alu- beskrev måske en magisk, bitter eller rødlig drik

Alu- kan have været betegnelsen for:

1. Bitterheden i øllet. Det latinske ord alumen beskriver et bitterstof eller et metalsalt. Alu- var muligvis stammen til ordet for øl, fordi alu- beskriver bitterheden i øllet.

2. Magien i drikken. Alu- er et ord, forskerne også kender fra runeindskrifter. Her er alu- et ord, der indgår i en magisk formel. Det kan hænge sammen med, at alýo på græsk betyder at være ’ved siden af sig selv’. På hittisk er alwanz ordet for at forhekse, og på lettisk betyder aluot at være distraheret.

»Den logiske sammenhæng mellem disse betydninger og øl skulle dermed gå på fuldskab, måske i en religiøs sammenhæng – at man troede, at man var forhekset for eksempel som en shaman, der er påvirket, når han er i kontakt med ånder,« siger Adam Hyllested.

3. Farven på øllet. Alu- kan i det ældste indoeuropæiske sprog have været betegnelsen for en rødlig farve.

Ord for sprut kom måske med romaer

Øl er altså et ord, som er opstået i de tidligste udgaver af vores indoeuropæiske sprog. Det andet ord vi havde i oldtiden nemlig bjõrr (som har udviklet sig til Bier på tysk og beer på engelsk) har en mere usikker oprindelse, forklarer Adam Hyllested:

»Det bedste bud er, at der er tale om et vandreord fra østlige tyrkiske sprog i folkevandringstiden (ca. 375-600 e.kr.). Dengang tilhørte de fleste tyrkisk-talende nomadestammer i Rusland de såkaldte r-tyrkiske sprog, som har r, hvor andre tyrkiske sprog har z (fx moderne tyrkisk).«

Både på moderne islandsk og på oldnordisk havde vi ordene bjórr og bjórr for øl. Det gamle ord kan være udviklet ud fra et lån af et r-tyrkisk.

De tyrkiske sprog har påvirket bulgarsk, og her er buza betegnelsen for en grå alkoholisk drik.

»Der er mulighed for, at ordet booze, som ellers ikke har nogen afklaret oprindelse, er kommet til Vesteuropa fra Balkan med sigøjnerslang. Beer og booze kan være samme ord, men i sidste ende lånt fra to forskellige tyrkiske sprog på forskellige tidspunkter,« siger Adam Hyllested.

Øl blev til fællesbetegnelsen for den gyldne alkoholiske drik
I dag bruger vi i Danmark ikke længere ordet bjórr for øl, mens det lever i bedste velgående som Bier og beer i Tyskland og England.

Årsagen til at vi ikke længere har begge ord for øl kan ifølge Adam Hyllested være, at ordenes betydning efterhånden faldt for meget sammen, fordi man udviklede drikken.

»Med andre ord var det ikke nødvendigt at bibeholde to meget generelle ord for det samme. På engelsk skete der derfor det, at ale blev et meget specialiseret ord, mens det forsvandt helt på tysk, ligesom Bier og bjórr forsvandt helt på dansk,« siger Adam Hyllested.

Øl i gamle myter

Ølbrygning og drikke i Myterne.

Øl brygning er jo en meget gammel tradition, som også afspejles i ordets oprindelse – derfor tænker jeg det vil være morsomt at lede efter historier hvor ØL eller Ølbrygning indgår.

Derfor kommer historien om Ægir og Ægor her:

Forleden sad jeg og læste mit barnebarn Kjerstin Vennerstrøm Annesens fine projektopgave ”Mytologier – og hvordan de er ens”. Heri beretter hun bla. følgende ”…er Ægir også en dygtig ølbrygger”. Det havde jeg ikke hørt før, derfor måtte det naturligvis undersøges.

Hvem var Ægir ?

Ifølge den Nordiske Mytologi er navnet Ægir (Hlér/Gymir) knyttet til ordet for vand,han er jætte (jotun/ jotne – det var de første væsner der opstod i tidernes morgen), han hersker over havet (er legemligørelse af havet), hans hustru er Ran (havet) og hans brødre er Lue (ild) og Kari (luft). Hans kræfter kan både bruges til det gode og det onde, men hans handlinger er hele tiden knyttet til vand og hav.

Floden Ejderen er i gammel tid blevet kaldt ”Ægirs Dør” og ligeledes kaldte søfolk tidevandsbølger og hvirvelstrømme for ”Ægirs Kæber” – hvis søfolk så ham på havet, var det ildevarslende. Når han dukkede op var det for at trække skibe og besætning med sig ned på havets bund.

I Den Nordiske Mytologi, har Ægir, som tidligere skrevet, også navnet Hlér. Det gammel nordiske navn for Læsø var Hlésey – Hléssey – Lessö, og jævnfør dansk overlevering boede han og Ran på Læsø, men jævnfør de islandske overleveringer boede Ægir og Ran i prægtige guldbelagte sale under havet ved enten Læsø eller Jan Mayen

Ægir var en af tre jætter, som boede hos aserne, og han var guderne venligt stemt og bød dem ofte til gilde. Når Aserne skulle have aluþ/ǫl /ale blev det brygget i, og drukket fra Ægirs kar kaldet ”Ægor”.

Historien om hvordan Ægor blev hentet af Thor og Tyr til Ægir.

Aserne havde engang været på jagt og vilde derfor holde et gildde, og derfor belv de enige om at det skulle holdes hos Ægir. Det blev Thos som overbragte budskabet til Ægir og ved samme lejlighed opfordrede Thor ham til at brygge noget øl til dem.

Ægir var dog ikke helt begejstret ved den besked, og havde ikke lyst til at skulle påtage sig besværet hermed, hvorfor han forlangte at Thor skulle bringe ham det nødvendige kar, hvori han kunne brygge nok øl til alle Aserne.

Nu måtte Aserne finde en løsning på Ægirs forlangende, og det var ikke let, for der var ikke nogen der havde hørt om så stort et kar førTyr kom med en løsning til Thor. Tyr fortalte hviskende til Thor, at hans egen far, jætten Hymer, som boede ved himmelranden, ejede det ønskede kar, som var rummeligt nok og at det var miledybt.

Herefter begav Thor og Tyr sig til Jotunheim i Thors vogn, trukket af de to geder, de stoppede dog ved en gammel mand og stillede vognen her og fortsatte til fods mod Tyrs hjem og hans far Hymer.

Da de kom frem var Hymer ikke hjemme, men deriomod en gammel uvenlig jættekvinde med 900 hoveder og Tyrs mor, som var lys og havde et gyldent hår. Hun var overordentlig glad for at se sin søn og Thor og gav dem mad og drikke. Bagefter blev hun dog nødt til at skjule dem bag Hymers store kar Ægor, fordi Hymer havde for vane at være overordentlig grov mod gæster.
Da Hymer omsider kom sent hjem fra jagt, havde han is i skægget og var meget ondsindet. Tyrs mor tog meget pænt og venligt imod ham, og bad ham glæde sig, eftersom hans søn var kommet hjem langsvejs fra for at besøge ham, og han havde sin Véuðr (Thor) med, som var menneskenes beskytter og udyrs drabsmand.

Thor og Tyr stod i skjul bag en søjle ved gavlen, bag Ægor. Hymer kastede sit vrede og brede blik mod søjlen, som bristede og styrtede, og sammen med søjlen splintredes otte af de ni kar der hang på den i faldet, og derved kom Tyr og Thor frem. Hymer så ondt på sin dødsfjende Thor og ventede sig derfor intet godt af besøget.

Men de blev dog tilbudt mad, de skulle spise tre tyre, som blev slagtet og kogt, men Hymer syntes Thor var grådig, eftersom han alene åd de to tyre.

Næste dag skulle de derfor nøjes med fisk. Thor ville dog med ud at fiske og forlangte at få madding til sin krog, men Hymer sagde, at de måtte han selv finde. Derfor løb Thor ud i den nærmeste skov og rykkede hovedet af Hymers store sorte tyr og tog det med sig i båden til fisketuren.

Thor bad Hymer om at ro langt ud på havet, meget længere end Hymer havde lyst til, og da de nåede langt nok ud gav Hymer sig til at fiske, han fangede to store hvaler mens Thos klargjorde sin line hvor han satte tyrehovedet på krogen.
Det blev Midgårdsormen, som bed på Thors krog. Han halede den helt ind til båden og hamrede Mjølner ned i hovedet på den med enorm kraft og Midgårdsormen skreg og sank ned i havet, medens alle fjelde drønede og jorden skælvede overalt.
Det var Hymer meget utilfreds med, og derfor vendte han båden og roede tavst i land. Da de landede bad han Thor om enten at bære hvalerne i land til gården, eller trække båden op.
Thor valgte båden og tog fat i stævnen og løftede den med alt indhold, årer, øsekar og bundvand, og bar den over klipper og dale helt hjem til gården.

Flere styrkeprøver

Hymer var nu blevet meget vred, gnaven og sur, og sagde at det Thor havde vist overhovedet ikke var noget, næh nu skulle han få rigtige styrkeprøver.
Den man kunne kalde rigtig stærk, skulle kunne smadre Hymers drikkekrus i stykker. Så blev Thor hidsig og greb Hymers krus og kylede det mod den største stensøjle i hallen, men det var stensøjlen som gik itu, hvorimod Hymers krus overhovedet ikke havde taget skade.
Men Tyrs moder hviskede til Thor, at han skulle prøve at kaste kruset i hovedet på Hymer. Derfor spændte Thor sit bælte og samlede al sin Asekraft og kylede kruset i hovedet på Hymer, hans pandeskald tog dog ikke skade, men kruset slog en vældig revne.

Det gjorde Hymer særdeles trist, for nu kunne han ikke mere fornøje sig med kruset, når der skulle drikkes godt øl.

Han sagde derfor til Tyr og Thor, at de selv måtte se om de kunne løfte den store bryggerkedel Ægor og tage den med fra huset. Tyr prøvede to gange, men kunne ikke på nogen måde rokke det, men så tog Thor det i et krafttag og satte jættekarret op på hovedet, selvom det store kars ringe var så enorme, at de hang nede ved hans hæle.

På vej væk fra huset kastede Thor et blik bagud og så at Hymer kom stormende efter dem i spidsen for en mægtig hær af bjergjætter, derfor satte han Ægor ned på klippen og svang Mjølner, så alle bjergtroldene segnede døde om på jorden. Derefter satte han Ægor op på skuldrene igen og de rejste nu hjem med Ægor og gav det til Ægis, så han kunne brygge en ordentlig omgang rigtig god øl til alle i Asgård, hvor der blev holdt et mægtigt gidegilde med Ægor-Ale.

Øl historie

Da vi har givet os i kast med at lave håndbryggede øl opdager vi, at det skaber interesse for mere end den gode øl, man bliver opmærksom på variationer, råprodukter, udstyr, forbedringer, kultur og historie om øl.
Derfor har jeg givet mig i kast med at grave mig lidt ned i forhistorien om den tidligste ølbrygning, men også hvordan der skabes tråde helt op til vor tid.

Arkæologisk viden om ølbrygning og anvendelse af den viden i dag.

Gammelt relief fra arkæologiske udgravninger udstillet på Israel Beer Breweries (IBBL) museum in Ashkelon, Israel.

En morgen i maj 2019 samlede en gruppe journalister sig omkring Biratenu-baren i Jerusalem og togbilleder, da en bartender hældte gylden, skummende øl i plastikskåle. Historien om den øl var både ny og meget gammel: Gæren, der var brugt til gæring af øllen, kom fra en 3.000 år gammel kande, der blev fundet på et arkæologisk sted i nærheden.

” Det er faktisk en temmelig god øl,” siger Aren Maeir, en arkæologiprofessor ved Bar-Ilan Universitetet i Israel og direktør for udgravningerne på området Tell es-Safi. Videnskabelig, men dog fast besluttet på, at arkæologi skulle være sjovt, spøgte Maeir med følgende bemærkning, da han først havde smagt på øllen ; ”Så længe ingen er døde af det, må det siges at være et vellykket projekt.”

Maeir og hans kolleger fandt kanden ved Tell es-Safi-udgravningen. For tre årtusinder siden boede filisterne, et middelhavssøfolk, i området og lavede og brugte en sådan type keramik.

Formodet 3.000 år gammel ølkande

Arkæologer havde antaget, at kanden var til øl, fordi den havde en filtrerings del bestående af små huller mellem beholderens hovedrum og dens tud. Denne funktion kunne have filtreret rester og korn fra, som var efterladt fra gæringsprocessen.

For at foretage yderligere undersøgelser, tilknyttede Maeir et team af biologer, andre arkæologer og en brygger, som isolerede gær fra flere gamle gærkolonier, man havde opdaget i kander fra Tell es-Safi og tre andre steder i Israel, som gamle egyptere, assyrere, babylonere og persere havde beboet eller kontrolleret. De brugte derefter disse mikroorganismer til at fremstille forskellige typer øl og mjød, som de afslørede nogle af under en pressekonference i Biratenu baren. Det videnskabelige team var enig om, at den bryg, der blev lavet med gærkolonien fra filistrenes kande, havde den bedste smag. Faktisk bruges denne gærart stadig i kommerciel øl i dag.

Disse drikkevarer var de første bryg, som blev lavet ud fra en gammel gærkoloni. Denne bedrift demonstrerede, at de mikroorganismer, som havde foretaget gæringen, havde formået at reproducere og overleve i tusinder af år. Det afgjorde også enhver debat om beholderne/kandernes formål – og bekræftede, at kander med filtrerings sier tidligere lagrede øl for filisterne for omkring tre årtusinder siden.

Men denne genskabelse er blot én blandt mange nyere arkæologiske projekter dedikeret til studiet af øl. Stærkt befordret af den nuværende popularitet af hjemmebrygget øl i mange lande, skaber øllens arkæologi nu overraskende indsigt i fortiden over hele verden.

Disse undersøgelser har ført til mange kreative samarbejder. Næsten på den anden side af kloden i forhold til Maeir og hans team i Israel, samarbejder arkæolog Marie Hopwood fra Vancouver Island på Universitetet i Nanaimo, i Canada, med Love Shack Libations bryggeriet om at genskabe gamle øl baseret på arkæologiske beviser. ”Øl fortæller os om alt fra kønsroller til landbrug,” siger Hopwood.

Ordforklaring: LIBATION – Ritualform, som omfatter ofring af væske til et guddommeligt væsen eller afdøde forfædre.

Faktisk er flere bryggerier begyndt at lave øl inspireret af gamle drikkevarer, ofte i samarbejde med arkæologer, ønsket er, at lære mere om, hvordan folk anvendt forskellige ingredienser for århundreder siden. Gennem denne proces og disse bestræbelser, kan man belyse vigtige spørgsmål om ændringer i menneskelige samfund og kulturer.

I mange samfund har man drukket øl i tusinder af år grundet ernæringsmæssige, sociale, medicinske og religiøse årsager. I mange perioder af historien var øl, ligesom andre alkoholholdige drikkevarer, et sikkert middel til at fastholde en god væskebalance – med tilstrækkelig alkohol til at dræbe patogener, der kunne findes i vand.

For næsten 4.000 år siden skrev det sumeriske folk i det sydlige Mesopotamien “Kvadet til
Ninkasi”, ølgudinden.

( Herunder en tillempet fortolkning )

Ninkasi, det er dig, der håndterer malten (og) … med en stor skovl,
Blanding, i en grube, af malten med søde aromater.
Ninkasi, det er dig, der bager malten i den store ovn,
Sætter rækkefølgen af bunker af afskallet korn.
Ninkasi, du er den, der vander den jorddækkede malt (“munu”),
De ædle hunde beskytter (det endda) mod herskerne.
Ninkasi, det er dig, der suger urten(“sol”) i en krukke,
Bølgerne stiger, bølgerne falder.
Ninkasi, du er den, der spreder den varmede malt(“ti-tab”) på store rørmåtter,
Kølighed overvinder …
Ninkasi, du er den, der holder med begge store hænder (“dida”),
Brygger urten med honning og vin.
Ninkasi,
Sødurt (“dida”) til skibet.
Gæringsbeholderen, der giver en behagelig lyd,
Du placerer det omhyggeligt i et stort samlekar (“laÌtan”).
Ninkasi, det er dig, der hælder ud den filtrerede urt i opsamlingsbeholderen,
Det er (ligesom) udbruddet af Tigris og Eufrat.

Omkring samme tid (omkring 1800 f.Kr.) og måske endda 300 år før det, malede egypterne skildringer af brygning på deres relieffer.

Men øl har været noget skjult i de arkæologiske optegnelser – især i sammenligning med vin. “Der er mange huller i ølhistorien,” siger Travis Rupp, en tidligere bartender, der underviser i klassikere ved Boulder Universitetet i Colorado, og som leder forskning og udvikling hos det lokale Avery Brewing Co.

Øl har en relativt kort holdbarhed sammenlignet med vin, så folk handlede eller transporterede det ikke så ofte, og de skrev heller ikke så meget om det. Øl efterlader også mindre åbenlyse fysiske spor end vin. “At studere det betyder ofte at stole på udviklingen af videnskabens muligheder for at analysere rester, noget der kun er blevet mere forfinet i de senere år,” siger Rupp.

Se evt. filmen her hvor Travis Rupp fortæller om ølhistorie til Global Village Museum

Øl har en relativt kort holdbarhed sammenlignet med vin, så folk handlede eller transporterede det ikke så ofte, og de skrev heller ikke så meget om det. Øl efterlader også mindre åbenlyse fysiske spor end vin. “At studere det betyder ofte at stole på udviklingen af videnskabens muligheder for at analysere rester, noget der kun er blevet mere forfinet i de senere år,” siger Rupp.

Af den grund rejste mange tidlige undersøgelser af rester fra gammelt øl spørgsmål, som forskere kun kunne besvare årtier senere.
For eksempel undersøgte en forsker ved navn Johannes Grüss i 1929 mikroskopisk restkoncentrationen på en egyptisk amfora fra omkring 2000 f.Kr. som var ejet af Metropolitan Museum of Art. Man havde tidligere set billeder, der var blevet afdækket af arkæologer, som viste at samfundet bryggede øl ved at lade brød ligge i vand og gære.

Men Grüss’ analyse, baseret på at studere den mikroskopiske struktur af stivelseskornene i amforaen, antydede, at egypterne først spirede korn, som er et af trinnene i maltningsprocessen, før det blev brugt til øl. Med andre ord var den egyptiske proces mere kompliceret end tidligere antaget. Grüss offentliggjorde sine resultater i et tvivlsomt tysk bryggeri-magasin, og derfor gik forskningen stort set ubemærket hen.

Det var først i 1990’erne, med fremkomsten af nye teknologier og metoder til kemiske analyser, at forskerne formåede mere præcist at identificere den mikrostruktur og de kemiske sammensætning af rester på fra krukkerne. Disse fremskridt åbnede dørene for at genskabe gamle øl typer og samarbejde med bryggerier.

I 1996 offentliggjorde Delwen Samuel, dengang arkæolog ved Cambridge Universitet, med delvis sponsorering fra Scottish and Newcastle Breweries, resultaterne af sin forskning om egyptiske øl brygnings metoder ved hjælp af scanninger og elektronisk mikroskopi. Hendes fund bekræftede Grüss ‘tidligere opdagelse af, at dette samfund sforpirede korn til ølbrygning. Bryggeriet producerede derefter 1.000 flasker Tutankhamun Ale baseret på de nye fund.

En lignende historie begyndte på Penn Museum i Philadelphia i 1957. På det tidspunkt forsøgte forskere at identificere gule rester på et drikkesæt i bronze, der blev fundet i en berømt tyrkisk grav. Forskere antog på det tidspunkt. at den substans der var rester af i dette dette fund havde tilhørt den frygiske konge Midas – berømt i græsk mytologi for at gøre alt, hvad han rørte ved, til guld.

Derfor forsøgte Penn Museum holdet med succes, at sætte et par af prøve resterne i brand, hvilket viste, at de indeholdt kulstof og kunne være kommet fra plantemateriale. Men forskerne kunne ikke sige meget ud over det, så de lagde de resterende prøver væk i museets lagerrum.

Herefter i 1990’erne, analyserede Patrick McGovern, en kemiker og arkæolog fra Penn Museum og Universitetet i Pennsylvania, igen prøverne fra Midas grav. Han konkluderede, baseret på nyligt udviklede kemiske analyseteknikker, at resterne kom fra en drik fremstillet af byg, honning og druer og muligvis safran. McGovern arbejdede derefter med Delaware-baserede Dogfish Head Craft Ales i 1999 for at skabe en lidt sød øl kaldet Midas Touch.

Ved nu at være definitivt i stand til at identificere gamle øl typer og erkende, at dette ikke blot handler kun at kunne skabe og producere nye øltyper Men også afdække, at øl, som i det væsentligste er en alkoholholdig drik skabt ved gæring af et korn, såsom byg, hvede eller majskerner, og i lighed med ældgamle beviser for brød fremstilling, kan være med til at skabe forståelse for ,at denne identificering af gamle øltyper kan give en fornyet forståelse af nogle af menneskehedens tidligste landbrugssamfund.

Hvornår og hvorfor menneskeheden begyndte på udviklingen fra jæger-samler samfund til bofast agerbrugs samfund, er et vigtigt spørgsmål i arkæologiske sammenhænge, fordi den peger på oprindelsen af omvæltende forandringer, som formede samfund verden over. Forskere ved, at overgangen skete uafhængigt omkring den samme barske tidsperiode – for omkring 12.000 år i bestemte områder rundt om i verden.

I 2018 fandt forskere, ledet af arkæolog Li Liu fra Stanford Universitetet, det hidtil ældste direkte bevis for brygning af øl. De identificerede spor af gæret korn i noget ca 13.000 år gammelt stenmørtel fundet i en hule på Israels nordkyst på ,et sted identificeret som en Natufisk begravelsesplads.

Den natufiske kultur var en epipalæolitisk kultur, der eksisterede fra 15.000 til 9.500 f.Kr. i i Palæstina, det sydlige Syrien, og det østlige Middelhav. Det usædvanlige var,at den bestod af fastboende, eller semi-fastboende før indførelsen af agerbruget. De natufiske samfund kan have været forfædre til grundlæggerne af de første neolitiske bosættelser i regionen, som kan have været de tidligste i verden. Noget tyder på at man i den natufiske kultur bevidst har anvendt dyrkning af korn, især rug i Abu Hureyra, stedet for tidligste tegn på agerbruget i verden.

Placeringen, af begravelsespladsen, tydede på en Natufisk jæger-samler gruppe, der levede langs den østlige Middelhavet, som anvendte øl i deres begravelses skikke til ære for de døde. Øllens alder – mellem 13.700 og 11.700 år gammel – er en overraskelse. Drikken er omtrent lige så gammel som det ældste Natufiske brød, fra mellem 14.600 og 11.600 år siden, som man opdagede på et nærliggende sted i Jordan.

Fund offentliggjort fra Kina tyder på at øl kan have eksisteret i nogle samfund fra de allerførste forsøg man gjorde på at dyrke lokale planter. Liu og hendes kolleger undersøgte beholdere og rester fra arkæologiske steder langs Den Gule Flod i Kina, og konkluderede, at folk brugte en kornbaseret starter, kaldet qu , til at fremstille en øl lignende drink så tidligt som for 8.000 år siden, i den aller første periode hvor man dyrkede og kultiverede planter i denne region. Ligesom ved den Natufiske opdagelse kom disse beholdere også fra steder, der omfattede begravelser, hvilket tyder på, at øl spillede en rolle i sorg- eller dødsritualerne.

Disse gamle kinesiske amforaer indeholdt gærceller og forme, der muligvis har været en del af starteren til en gammel gæret drik. LiLiu

” Vi finder sandsynligvis aldrig ud af, hvad der var først, øl eller brød,” siger Liu. Faktisk er der nogle forskere, der er tilhængere af den teori , der først blev fremsat i 1953, at øl – ikke brød – drev landbrugets fremkomst. Brød er en kilde til mad, mens øls alkoholindhold kan pege på mere social eller kulturel praksis snarere end rent ernæringsmæssige formål. Hvis øl går forud for landbrug eller endda brød, giver det et fingerpeg om det indre liv og sociale kompleksitet hos præ-agrariske folk.

” Vi må i alt dette erkende, at alkohol ikke kun er til næring,” sagde Liu. ”Alkohol eller dyrkning af korn til fremstilling af alkohol indikerer tilstedeværelsen eller behovet for fantasifulde, kunstneriske eller åndelige elementer i livet. Disse elementer fra fortiden er ofte svære at se i arkæologi, men øl kan fortælle os meget om dem. ”

Beviser på baggrund af fund af øl på gravpladser taler for til den opfattelse. Og et andet stærkt eksempel kommer fra århundredgamle Wari-traditioner i det, der nu er Peru. Mellem omkring 600 og 1000 e.Kr. strakte Wari-imperiet sig over store dele af de centrale Andesbjerge. Warierne lavede en række chichaer (et navn på flere plantebaserede drikkevarer, som nogle gange var gærede), som de brugte i religiøse festivaler og begivenheder, der var beregnet til at skabe loyalitet blandt lederne af allierede grupper eller erobrede folk.

” Det ser ud til, at de faktisk strukturerede udvidelsen af deres imperium omkring steder, hvor de kunne få ingredienserne til deres chicha,” siger arkæolog Donna Nash fra Universitetet i North Carolina, Greensboro.

Øllens moderne kulturelle betydning kan også forklare eksplosionen i arkæologisk forskning om denne drik. I 2000’erne og 2010’erne boomede salget af håndbryggede øl, selvom diverse amerikanske industrirapporter samtidig bemærker, at selvom væksten på dette marked er aftaget de sidste fem år, steg salget af håndbrygget øl stadig bedre end de etablerede mærker i 2019. Fra 2015 til 2020 steg omsætningen af håndbryggede øl med mere end 4 procent om året ifølge IBIS World .

Ryan Williams, leder af antropologi på Field Museum i Chicago, mener, at en del af forklaringen på gamle øls appel til os i nutiden, er dens forbindelse til andre kulturer. ”At erkende, at der også var en form for identitet omkring øl for tusinder af år siden, er noget, både arkæologer og andre mennesker kan forholde sig konkret til,” siger han.

På samme vis ser Hopwood, der arbejder sammen med Vancouver Island’s Love Shack Libations bryggeri, brygning af øl som et supplement til hendes arkæologiske arbejde. “Udgravningsarbejde er destruktivt,” bemærker hun, mens disse ølprojekter er kreative. “Vi bruger det, vi lærer i marken, og deler derefter erfaringer med mennesker.”

Kreativitet er bestemt en drivende faktor i Maeirs arbejde med Biratenu. “Hvis science fiction er den gale videnskabsmand, der bliver spist af det monster, han genskaber,” siger Maeir, “er dette et tilfælde, hvor det lykkedes os at genskabe monsteret og drikke det.”

Kilder:
Jeg har i ovenstående oversættelse og sammensætning benyttet mig af følgende kilder:

Artikel i Sapiens.org af journalist Sara Toth Stub fra Jerusalem
https://www.sapiens.org/archaeology/ancient-beer/
A Sip from an Ancient Sumerian Drinking Song, af Peter Smith i Smithsonian Magazine.
Øl har været en del af vores liv i årtusinder, af prof. Helge Kragh i Videnskab.dk
Https://en.wikipedia.org/wiki/Ninkasi
https://en.wikipediah.org/wiki/Bappir
https://da.wikipedia.org/wiki/Natufisk_kultur