Når man følger ”Den gamle sti” langs fjorden ved Knudby og Borup, møder man ”Kirkestenen”,
om den beretter Kr. Borritz: ” To bjergmænd øst for fjorden smed den mod en fælle på Blidebjerg.
De tre var længe gode venner og kunne stå på hver sin banke og snakke, men så røg de uklar, og
bjergmanden fra Sejrsbjerg og bjergmanden fra Vardebjerg som begge lå på Lynderup siden aftalte
at dræbe Blidebjergmanden med sten. Den første kastede to, der faldt i fjorden, som i dag kan ses
ved lavvande, den anden ramte sit mål og dræbte manden på Blidebjerg”.
”Kastesagn” fortæller om sten, der bliver kastet af trolde og de findes overalt i Danmark.
Ofte er troldene blevet uvenner, som i dette tilfælde, men de kan også kaste i jalousi over en
forsmået brud og hendes troløse elsker, eller mod kirkerne, fordi de ikke kan udholde
kirkeklokkernes bimlen.
Troldebegrebet indføres i forbindelse med kristendommens indtog i Norden, hvor både Aser og
Jætter blev omdefineret til trolde af kirkens mænd – derfor er det helt naturligt at ”troldene” kaster
sten mod deres fælles fjende kirken.