Ved fjorden i Kvols by finder man Kvols Brygge som engang var en aktiv fiskeri, lade- og handelsplads med megen aktivitet grundet den centrale placering i forhold til udskibning af varer fra Midtjylland til Limfjordshandlen, som blev varetaget af Limfjorskrejlerne.
Ladeplads og Brygge er to betegnelser for det samme. Brygge kommer af det norrøne ord “bryggja” – en anløbsbro/plads, hvor forskellige størrelser af både kan ligge for anker, lægge til “bro” eller trækkes på land, og i Kvols var der tillige gode vilkår for bådene for vinter- opbevaring.
Ladepladsen er en oplagringsplads eller anløbsplads for mindre joller, både og kaage, med en bebyggelse i form af lager skure og lignende, som var nødvendig for handlen. Kvols Havn er et forholdsvis nyt navn, og i dag bruger foreningen, der vedligeholder området navnet stadig betegnelsen Kvols Brygge.

Beboerne i den nedre del af byen bestod hovedsagelig af husmænd, landarbejdere, små håndværkere, fiskere og krejlere, og beskæftigelsen var ofte en blanding af de forannævnte, eftersom det ofte var nødvendigt at have flere beskæftigelser, for at man i de små hjem kunne ernære sig og have brød på bordet. Det var derfor naturligt, at de fleste var orienteret mod fjorden og dens liv. Ved en folketællingen i 1787 bliver syv mand i Kvols benævnt som ”husmænd, der har nogen avling og sejler med Kaag udi Limfjorden”.

Kvols Brygge blev en central anløbsplads for kaagsejladsen, Kvols bliver af og til benævnt kaag- og krejlersejladsens “hovedstad”. Årsagen var den centrale placering i midtjylland og udskibningen af jydepotter, tørv, tegl og træsko. De sorte jydepotter kom især fra pottemagerne i Gammelstrup. Tørv kom fra moserne lidt inde i landet. Tegl kom fra lokale teglværker, specielt Ørregård i Fiskbæk, og træsko kom fra skovene omkring Silkeborg. Kvols har mange skrivemåder gennem tiderne ex Kaals, Kolls, Kuols og Qvols – alle ord som har grundbetydningen kul – Svend Aakjær skriver i 1942 flg.: “En stor Strækning Nord for Byen hedder endnu æ Skow og her laa endnu i 1700 en Kwolgraw, en Kulgrav eller Kulmile, hvorfra Trækul blev fragtet fra Kvols” – hvilket muligvis betyder, at der også er blevet udskibet trækul i Kvols, men vigtigst var dog jydepotterne. Potterne blev samlet i pakhus på bryggen, hvorfra de blev lastet i kaagene og fragtet til Aalborg og videre herfra.