Når vi i dag står og betragter den gamle smukke Kvols Brygge, er det helt tydelig, at dens historie rækker sig langt tilbage. Betegnelsen ”Brygge” stammer fra det norrøne ord ”Bryggja”, som er en betegnelse for en ladeplads med en anløbbro for småbåde og fiskebåde. Bryggen har dels fungeret som arbejdsplads for fiskerne, til deres materiel og garnbehandling, samt behandling af fangster, dels som oplagringsplads med mindre bebyggelser i form af små magasiner eller paklader til de varer der blev fragtet dertil eller fra.
Beboerne i den nedre del af byen bestod hovedsagelig af husmænd, landarbejdere, små håndværkere, fiskere og krejlere, og beskæftigelsen var ofte en blanding af de forannævnte, eftersom det ofte var nødvendigt at have flere beskæftigelser, for at man i de små hjem kunne ernære sig og have brød på bordet. Det var derfor naturligt, at de fleste var orienteret mod fjorden og dens liv. Ved en folketællingen i 1787 bliver syv mand i Kvols benævnt som ”husmænd, der har nogen avling og sejler med Kaag udi Limfjorden”.
Ved Ladepladsen/ Bryggen kunne forskellige størrelser af både ligge for anker, lægge til “bro” eller trækkes på land, og i Kvols var der tillige gode vilkår for bådene til vinter- opbevaring, hvor de forholdsvis nemt kunne trækkes på land.
Krejlere var prangere/handelsfolk, der krejledede (handledede) med alle slags varer og sejlede rundt langs Limfjordens Kyster, i deres smaa Fartøjer kaldet ”Kaage”, Kaagen er en fladbundet dæksbåd, der ofte er forsynet med en lille primitiv kahyt. Den nævnes lejlighedsvis i skriftlige kilder, men desværre findes der meget få informationer om kaagens udseende. I kilderne staves typen også ”kogh”, hvilket leder tanken hen på, at kaagen i virkeligheden var det overlevende koggeskrog i dets mest enkle og reducerede form – d.v.s. et åbent klinkbygget fartøj med to rette udfaldende stævne og en flad, men mod stævnene let opadkrummende bund.
Jolletyperne i forgrunden kan have været anvendt, dog har kaagen været mere fladbundet, og de store skibe baggrunden hører til et andet maritimt område. Billedet er malet af den danske marine maler Carl Emil Baagøe i 1887,
Kvols Brygge var derfor engang en aktiv fiskeri, lade- og handelsplads med megen ktivitet grundet den centrale placering i forhold til udskibning af varer fra Midtjylland til Limfjords-handlen, varetaget af Limfjorskrejlerne.
( læs mere om dem her )
Kvols Brygge blev en central anløbsplads for kaagsejladsen, og Kvols blev, af og til, kaldt kaag- og krejlersejladsens “Hovedstad”. Årsagen var den centrale placering i midtjylland og udskibningen af jydepotter, tørv, tegl og træsko. De sorte jydepotter kom især fra pottemagerne i Gammelstrup. Tørv kom fra moserne lidt inde i landet. Tegl kom fra lokale teglværker, specielt Ørregård i Fiskbæk, og træsko kom fra skovene omkring Silkeborg.
Kvols har mange skrivemåder gennem tiderne ex Kaals, Kolls, Kuols og Qvols – alle ord som har grundbetydningen kul – Svend Aakjær skriver i 1942 flg.: “En stor Strækning Nord for Byen hedder endnu æ Skow og her laa endnu i 1700 en Kwolgraw, en Kulgrav eller Kulmile, hvorfra Trækul blev fragtet fra Kvols” – hvilket muligvis betyder, at der også er blevet udskibet trækul i Kvols, men vigtigst var dog jydepotterne, som blev samlet i pakhuse på bryggen, hvorfra de blev lastet i kaagene og fragtet til Aalborg og videre herfra, og rundt i hele limfjordsområdet.
Kvols Brygge har fastholdt en gammel kulturtradition, som stort set er forsvundet i Danmark.
Bryggen/Ladepladsens område har altid været byens og lokalområdets ”Fælles Jord” – en historisk betegnelse for den jord, der tilhørte alle bymændene og fiskerne i fællesskab. – traditionen er fastholdt i dag, hvor Kvols Brygge er ejet af en frivillig forening med eget CVR.nummer og som alle i Kvols Sogn principielt er medejere af.
Gå videre til Post 2, Kvolsvej – Tjære- og Bark Gryden, og scan QR-koden der.